Samarbejde i byggevirksomheder

Vejledning om oprettelse af samarbejdsudvalg

1. Indledning
Et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere er med til at styrke økonomi og trivsel i virksomhederne. Det er Dansk Byggeri og byggeforbundene i BAT enige om. (Følgende fagforbund er tilsluttet BAT: 3F, TIB, Dansk El-forbund, Malerforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal, HK/Privat og Teknisk Landsforbund.)

Samarbejde i bygge og anlæg
Byggeriets struktur er speciel – mange virksomheder har flere afdelinger, og virksomhederne er ude på mange skiftende arbejdssteder. Det gør, at det ikke altid er helt enkelt at finde en velegnet model for samarbejdet i den enkelte virksomhed.

Samarbejde sker i alle virksomheder og på alle byggepladser. I virksomheder uden SU samarbejder man selvfølgelig også! Når vi her i vejledningen taler om samarbejde, er det først og fremmest samarbejdet internt i firmaet, der er i fokus. Men samarbejde i fx SU skal også sigte på at styrke samarbejdet ude på byggepladserne.

2. Modeller for samarbejde
Der findes ikke nogen færdig opskrift på, hvordan ledelse og medarbejdere skal samarbejde i virksomheder. Udfordringen er at finde en model, der bedst muligt fremmer samarbejdet i den enkelte virksomhed.

Modellen skal passe til virksomhedens struktur og behov, ligesom den skal følge intentionerne i Samarbejdsaftalen.

3. Samarbejdet i virksomheder uden SU
I virksomheder uden SU samarbejder man selvfølgelig også!

Alle overenskomstdækkede virksomheder er omfattet af Samarbejdsaftalen mellem DA og LO. Aftalen gælder således også for virksomheder, der ikke har oprettet et Samarbejdsudvalg.
I virksomheder uden SU er det en opgave for ledelse og medarbejdere i fællesskab at nå frem til en god måde at samarbejde på. Det anbefales, at ledelse og medarbejdere finder frem til samarbejdsformer, der fremmer udvikling og trivsel i virksomheden.

Både i virksomheder med og uden SU inddrages medarbejderne i tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige arbejde – både i hjemmefirmaet og på byggepladsen.
Medarbejderne skal også have mulighed for at fremkomme med synspunkter, ideer og forslag, inden der træffes beslutning om større ændringer i virksomheden.

"Der skal (…) anvendes ledelses-, samarbejds- og informationsformer, der tilskynder til, at flest mulige medarbejdere
inddrages i tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige arbejde."

Samarbejdsaftalen, side 5

Byggeriets Samarbejdsråd anbefaler, at ledelse og medarbejdere i virksomheder uden SU afklarer, hvordan samarbejdet skal foregå – til gavn for alle.

"Ønsker ingen af parterne i virksomheden oprettelse af samarbejdsudvalg, anbefales det, at der jævnligt afholdes orienteringsmøder mellem ledelse og ansatte."

Samarbejdsaftalen, side 12

Nogle virksomheder uden SU vælger fx at holde informationsmøder, hvor ledelse og medarbejdere kan udveksle information og synspunkter. Andre vælger fx at oprette et kontaktudvalg med deltagelse af ledelse og tillidsrepræsentanter.

"I virksomheder, hvor der ikke er oprettet samarbejdsudvalg, og hvor ledelse og ansatte ikke er i jævnlig kontakt, anbefales det, at der nedsættes arbejdsudvalg om teknologispørgsmål i de tilfælde, hvor der forestår større ændringer og omlægninger."

Samarbejdsaftalen, side 12

Også virksomheder uden SU kan søge råd og vejledning hos samarbejdskonsulenterne, som er tilknyttet Byggeriets Samarbejdsråd, jf. afsnit 7.

4. Samarbejde i virksomheder med SU
Samarbejdsaftalen mellem DA og LO lægger op til, at der i virksomheder med 35 eller flere ansatte oprettes et SU, når ledelsen eller et flertal af medarbejderne ønsker det. Hvis gruppen af tillidsrepræsentanter ønsker, at der oprettes et SU, tages dette som udtryk for, at et flertal af medarbejderne ønsker det.

SU er et forum for de fælles interesser mellem ledelse og medarbejdere, bl.a. hvad angår trivsel og udvikling af virksomheden. SU åbner mulighed for, at ledelse og medarbejdere trækker i samme retning – til fælles bedste.

I SU drøfter ledelse og medarbejdere, hvordan samarbejdet i virksomheden konkret kan udvikles. Tanken er, at SU tager fat i alle de spørgsmål, der har betydning for trivsel, udvikling og konkurrenceevne. SU behandler bl.a. spørgsmål om større ændringer, konsekvenser ved indførelse af ny teknologi, efteruddannelse, seniorpolitik og forebyggelse af sygdom.

Byggeriets Samarbejdsråd anbefaler, at der oprettes SU i virksomheden. Oprettelse af SU følger produktionsenhederne i virksomheden – med mindre der alene oprettes et SU for hele koncernen eller hele virksomheden (for alle geografiske enheder i Danmark).

”I virksomheder, der beskæftiger 35 ansatte og derover inden for samme geografiske enhed, oprettes et samarbejdsudvalg, hvor enten arbejdsgiveren eller et flertal blandt de ansatte foreslår det.”

Samarbejdsaftalen

Et godt samarbejde i SU styrker beslutningsgrundlaget i virksomheden og er med til at skabe bedre opbakning, når beslutninger skal føres ud i livet.

"Det er samarbejdsudvalgets overordnede opgave at udvikle samarbejdet overalt i virksomheden således, at det
bliver til gavn for virksomheden og den enkelte medarbejder."

Samarbejdsaftalen, s. 8

SU er med til at skabe stabilitet i virksomheden, samtidig med at SU kan være med til at skabe forandring og udvikling.

Samarbejdsaftalens afsnit 3 forklarer mere om SU’s opgaver. På www.byg-sam.dk kan der læses mere om SU’s opgaver.

5. Hvordan oprettes SU?
SU består af to grupper
· Gruppe A repræsenterer ledelsen
· Gruppe B repræsentanter medarbejdere

Det skal tilstræbes, at SU bliver bredt sammensat, hvad angår repræsentation fra afdelinger, fag og grupper af medarbejdere.

Gruppe A (A-siden)
Hvad angår A-siden, er der tale om en udpegning. Ledelsen udpeger suverænt medlemmerne – dog er det sådan, at mindst et medlem af Ledernes Hovedorganisation (LH) udpeges som medlem af gruppe A, såfremt der i virksomheden findes medlemmer af LH.

Gruppe B (B-siden)
Hvad angår B-siden, er der tale om valg. Valg af B-sidens repræsentanter i SU er alene et anliggende for medarbejderne. LO-gruppens repræsentanter i SU besættes med personer, der er medlem af et forbund tilsluttet BAT.

Tillidsrepræsentanter er fødte medlemmer af SU. Er der flere tillidsrepræsentanter, end der er pladser, foretages valget mellem tillidsrepræsentanterne. En fællestillidsrepræsentant er altid medlem af SU.

Tillidsrepræsentanterne i firmaet har behov for at være i kontakt med hinanden, når der skal foretages valg til SU.

Som tillidsrepræsentant i et større firma har man ikke altid overblik over, hvem der er tillidsrepræsentanter i firmaet. Ledelsen i firmaet kan hjælpe med at skabe overblik over alle tillidsrepræsentanter i firmaet. Byggeriets Samarbejdsråd og byggefagenes fagforbund kan også hjælpe med at skabe dette overblik.

Skal der vælges flere medlemmer til B-siden, end der er tillidsrepræsentanter, foretages valget blandt de øvrige medarbejdere.

Valgperioden er 2 år.

Stedfortrædere
Gruppe A kan udpege højst en stedfortræder pr. medlem. Gruppe B kan vælge højst en stedfortræder pr. medlem.

Der kan læses mere om SU’s sammensætning, valg og valgbarhed i Samarbejdsaftalens afsnit 4.

Byggeriets Samarbejdsråd tilbyder gratis bistand ved oprettelse af SU.

6. KoncernSU og hovedSU
Det almindelige er, at SU oprettes på den enkelte geografiske enhed. Samarbejdsaftalen mellem DA og LO og Byggeriets Samarbejdsaftale giver imidlertid også nogle andre muligheder:

· I koncerner er der mulighed for, at der oprettes et koncernSU, se side 14 i Samarbejdsaftalen mellem DA og LO.
Uanset, at der efter bestemmelserne i Samarbejdsaftalen kan oprettes flere samarbejdsudvalg inden for samme koncern, kan der – ved enighed mellem virksomheden og medarbejderrepræsentanterne – oprettes et koncernsamarbejdsudvalg, som det eneste samarbejdsudvalg i Danmark inden for koncernen.
Hvis der er en fællestillidsrepræsentant i koncernen, er denne født næstformand for koncernsamarbejdsudvalget. Er der ingen fællestillidsrepræsentant inden for koncernen, vælges næstformanden for koncernsamarbejdsudvalget blandt de øvrige tillidsrepræsentanter i koncernen.

Der er også mulighed for at oprette et fælles SU for flere lokale enheder med samme arbejdsgiver:
· I store virksomheder (virksomheder med flere geografiske enheder) er der – ved enighed mellem virksomheden og medarbejderrepræsentanterne – mulighed for, at der alene oprettes ét SU for virksomhedens samlede aktiviteter i Danmark.

7. Kontakt

Byggeriets Samarbejdsråds konsulenter står til rådighed for spørgsmål vedrørende samarbejde, SU og Samarbejdsaftalen. Konsulenterne yder konkret vejledning, inspiration eller bistand i forbindelse med SU-arbejdet i virksomheden.

Henvendelse kan ske til:

Samarbejdskonsulent Ann Mills Karlslund, Dansk Byggeri
E-mail: amk@danskbyggeri.dk, telefon 72 16 01 64

og

Samarbejdskonsulent Ulrik Spannow, BAT
E-mail: ulrik.spannow@batkartellet.dk, telefon 88 92 11 11